Kunst og kunsthåndværk på Hundested havn

Glædelig jul og godt nytår

Vi siger tak for en fantastisk sæson i 2023 og ønsker alle udstillere og gæster en dejlig jul.

I 2024 starter sæsonen tidligere end sædvanligt. Allerede 6. januar starter udstilling med sklupturer af Poul Jepsen som en del af "OPLYST". I vinterferien, uge 7, vil der være aktiviteter som en del af "OPLYST" på Hundested havn.


Vil du udstille i 2024?

Er du kunstner og/eller kunsthåndværker, og kunne du have lyst til at udstille, er du velkommen til at sende en forespørgsel til os på mail. Se nærmere under Booking.

Vi har allerede mange udstillinger booket, men der er stadig gode perioder ledige. I '24 udvider vi med yderligere et lokale, som enten kan bruges sammen med de to eksisterende, eller bookes separat.

Skriv til booking@x-porten.dk hvis du er interesseret.


X-PORTEN åbnede 8. maj 2009 i den gamle O.V. Fiskeeksports bygning på Ndr. Beddingsvej 39, Hundested Havn. Navnet er valgt i respekt for historien og det bagudrettede, men samtidig peger X’et fremad mod den ukendte faktor og det overraskende moment. Intentionen er, at X-PORTEN med skiftende tilbud i form af udstillinger og events af kulturel karakter, vil bidrage til et aktivt og levende havnemiljø til glæde og gavn for havn, turister og byens borgere. Huset ejes af Hundested Havn.Susanne Schulian er kulturarrangør i forhold til udstillinger og andre events af kulturel karakter. 
Du kan læse om vores behandling af persondata ved at klikke her.